Video : Tipsbladet
Europa League

Hazard om transfer: Der er en måned tilbage af sæsonen - og så må vi se

Eden Hazard afviser ikke ligefrem, at han kan ende med at skifte væk fra Chelsea efter denne sæson.

I årevis har en spiller som Chelseas Eden Hazard været centrum for en række transferrygter, og det er bestemt ikke nogen undtagelse op til det kommende transfervindue. Her er det særligt et skifte til Real Madrid, som bliver nævnt som en mulighed for belgieren.

Det er nu noget, som Hazard selv har kommenteret lidt om fremtiden. Det er sket i et interview med ESPN.

- Det vigtigste ting for fansene er, at de skal vide, at når jeg er på banen, så er jeg fokuseret på Chelsea, siger han og fortsætter:

- Og så må vi se, hvad der sker senere, lyder det fra Eden Hazard.

I det hele taget handler det meget om at ende bedst muligt med Chelsea, forstår man.

- Jeg er fokuseret på Chelsea, og der er en måned tilbage, og vi er nødt til at blive blandt de fire øverste (i Premier League red.) og vinde Europa League, fortæller Eden Hazard.

Det kan dog godt se ud til, at Eden Hazard er låst i Chelsea i den kommende tid, da klubben er blevet ramt af et transferforbud, som de dog arbejder på at få appelleret for tid. Danske Andreas Christensen har tidligere udtalt, at spillerne har fået at vide, at de ikke kan blive solgt, hvis de ikke kan erstattes.