Video : Tipsbladet
Generelle

Real udlejer stortalent på ny: Sidste chance for at bevise sig

Martin Ødegaard bliver angiveligt lejet ud til Real Sociedad i to sæsoner, hvilket betragtes som hans sidste chance for at imponere Real Madrid.

Nordmanden var blot 16 år gammel, da han i 2015 havde frit valg blandt alle europæiske storklubber, og endte med at vælge Real Madrid. Men siden da er det næsten kun gået ned ad bakke for Ødegaard, som endnu ikke har kunne slå i gennem i Real Madrid.

De seneste to sæsoner har den nu 20-årige nordmand været på leje i henholdsvis Heerenveen og Vitesse, og nu er han så tilbage i Real Madrid. Men ikke i særlig lang tid. Marca skriver nemlig, at Real Madrid har planer om at give den offensive midtbanespiller en sidste chance til at overbevise dem om, at han er en spiller, de kan regne med i fremtiden. Derfor er de nu ifølge det spanske medie meget tæt på at kunne offentliggøre en ny lejeaftale, der sender nordmanden til Real Sociedad i to sæsoner.  

Der var ellers også interesse fra Bayern Leverkusen og Ajax, men Ødegaard valgte angiveligt selv at blive i Spanien for at vise Real Madrid, at han er i stand til at begå sig der. 

Martin Ødegaards kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2021.