Video : Tipsbladet
Champions League

Guardiola: Mine forsvarsspillere kan ikke spille alle kampe

Nicolas Otamendi og Fernandinho kan ikke holde til at spille alle kampe.

Først var det Aymeric Laporte, så var det John Stones. Manchester City er i dén grad ramt af skader i den centrale forsvar, hvor der nu kun er Nicolas Otamendi tilbage som naturlig spiller på den position.

Derfor må Pep Guardiola i de næste måneder tage alternative planer i brug, hvor specielt Fernandinho kan bruges.

Da Manchester City i går slog Shakhtar Donetsk med 3-0, var det da også med Fernandinho som makker til Nicolas Otamendi, men de to spillere kan Pep Guardiola ikke bruge hele tiden.

- Nico er 31, Fernandinho er 34, og det næste alternativ, Eric Garcia, er 18. Jeg ved ikke, hvad der skal ske de næste tre eller fire måneder, siger Pep Guardiola ifølge goal.com.

- Begge var fantastiske i dag (i går, red.). Nico viste fantastisk personlighed efter det, der skete i den forrige kamp. Vi har brug for en anden løsning. Måske Rodri eller Kyle Walker. For de kan ikke spille hver kamp i deres alder.

Fernandinho var ellers blevet skubbet lidt ud af holdet på grund af Rodris indtræden, men nu bliver han altså tiltænkt en yderst vigtig rolle som lappeløsning i centerforsvaret – når han altså er klar til at spille.