Video : Tipsbladet
Generelle

Mbappés mor forsikrer Real: Han forlænger ikke med PSG

Kylian Mbappé har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med PSG. Det har Mbappés mor nu angiveligt fortalt Real Madrid.

Kylian Mbappé er en særdeles eftertraget herre for tiden, hvilket da ikke er underligt, særligt i betragning af hans bedrifter hidtil i karrieren.

I slutningen af sidste sæon udtalte Mbappé, at han ikke var afvisende over for en ny udfordring. I sidste måned forlød det så fra Monacos præsident, at Mbappe havde fortalt ham, at han med sikkerhed ser sig selv i Real Madrid på et tidspunkt. 

Den drøm lyder nu til at kunne realisere sig. Mbappés mor og agent har nemlig fortalt ledelsen i Real Madrid, at den unge franskmand ikke har tænkt sig at forlænge sin aftale med Paris Saint-Germain, som løber til 2022. Det skriver Sport. 

Derfor kan PSG således blive tvunget til sælge superstjernen, mens man stadig kan få en betydelig transfersum for ham. Det betyder imidlertid ikke, at det bliver billigt for Real Madrid at hente Mbappé, som eftersigende ville koste madrilenerne i omegnen af tre milliarder kroner.