Video : Tipsbladet
Champions League

PSG-serie kommer på Amazon og Netflix

I en serie bestående af fire afsnit kan man i løbet af 2020 komme med bag kulissen i Paris Saint-Germain.

I løbet af 2020 kan man på Amazon Prime og Netflix komme med bag kulissen i PSG, der har indvilliget i at medvirke i en serie på fire afsnit, hvor man følger holdet i løbet af indeværende sæson.

PSG TV og CAPA står for at lede produktionen.

- Vi måtte overbevise dem, og det tog tid, for siden ejerne (fra Qatar, red.) kom ind, har ingen rigtig fået adgang til at komme ind bag kulisserne, siger Isabelle Bertrand, direktør i Amazon France, til AFP.

Bertrand slår samtidig fast, at serien ikke kommer til at fungere som en slags reklame for klubben.

Det er endnu ikke besluttet, hvad titlen på serien skal være.