Video : Tipsbladet
Generelle

Rashford med stikpille til Rio Ferdinand: Denne spiller ser jeg mest op til

Marcus Rashford afslører nu, hvilken Manchester United-spiller gennem tiden han ser mest op til - og sender samtidig en stikpille afsted mod Rio Ferdinand.

Marcus Rashford er en af fremtidens mænd på Ole Gunnar Solskjærs unge Manchester United-mandskab, og må da også anses som en af nøglespillerne for De Røde Djævle i en alder af blot 22 år. 

I United står Rashford i skyggen af mange store klublegender gennem tiden. Ved en Q&A med BT Sports sammen med Rio Ferdinand, blev den unge superstjerne så spurgt ind til, hvilken United-spiller han så mest op til som ung spiller - og her gjorde han først og fremmest opmærksom på, at det ikke var Ferdinand. 

- Jeg gider ikke sige ham (Ferdinand, red.), han er midterforsvarer!, lød det jokende fra Rashford, der i stedet pegede på en angriberkollega, som sit største idol. 

- Jeg vil nok sige Wazza (Rooney, red.). Han har åbenlyst været en stor del af min udvikling, og det var bare en drøm der gik i opfyldelse, da jeg fik lov at spille med ham på banen, efter at have set ham spille i så mange år.