Video : Tipsbladet
Generelle

Conte rasende på Inter-mandskab: Låste dem inde i en time

Antonio Conte var bestemt ikke tilfreds med sit Inter-mandskab, oven på nederlaget til Bologna søndag.

Efter en stærk start på sæsonen, er Inter sakket alvorligt bagud i den italienske titelkamp, hvor man nu er 11 point efter Juventus efter gårsdagens 2-1-nederlag til Bologna. 

Inter-manager Antonio Conte var angiveligt rasende på sit mandskab efter kampen, ifølge The Mirror, der skriver, at Conte 'låste' truppen inde i omklædningsrummet i en time for at skælde dem ud. 

Conte havde imidlertid også tid til at tale lidt med journalisterne efterfølgende. 

- Skuffelsen er enorm, i hvert fald for mig personligt. Jeg håber, at spillerne også føler bare 1% af mine skuffelse, lød de slukørede udtalelser fra Conte. 

- Jeg er vred på mig selv, fordi jeg manageren. Det er mit ansvar. Det er mig, der skal styre situationen, og det er rigtigt, at jeg er rigtig vred, men primært på mig selv. Og så tænker jeg, at spillerne også må være vrede på dem selv. 

Inter har ganske lidt at spille for i denne sæson, idet de formentlig er ude af titelkampen, mens Champions League-kvalifikation til næste sæson for længst er sikret.