Video : Tipsbladet
Generelle

Når ikke at blive klar: Real Madrid-stjerne misser El Clásico

Eden Hazard når tilsyneladende ikke at blive klar til opgøret mod Barcelona i næste uge.

Real Madrid gæster Camp Nou om en uges tid, men madrilenerne må klare sig uden Hazard i den store kamp.

Det reporterer det spanske medie Deportes Cuatro. 

Eden Hazard har ikke været i aktion siden Real Madrids Champions League-opgør mod Manchester City i begyndelsen af august. I september kom det frem, at man internt i Real Madrid angiveligt er irriteret på Eden Hazard, efter at belgieren for anden sæson i træk skulle være vendt overvægtig tilbage fra sin sommerferie

Blev ramt af ny skade
Hazard blev for et par uger siden udtaget til opgøret mod Real Valladolid, men dagen efter blev belgieren så ramt af en ny skade.

Og ifølge Deportes Cuatro har Hazard altså nu afvist, at han skulle kunne nå at blive klar til næste uges udekamp mod Barcelona. Belgieren ønsker først at gøre comeback, når han føler sig helt og aldeles klar. 

Opgøret mellem Barcelona og Real Madrid spilles lørdag den 24. oktober klokken 16.00.