Video : Tipsbladet
Europa League

Ups! Dansker snyder Arsenal for Norwich-stjerne

Johan Lange ser ud til at have trukket det længste strå i transferkrig med Arsenal.

Den danske sportsdirektør Johan Lange har fået en glimrende start i Premier League siden skiftet fra FC København.

Og inden længe kan Lange måske sætte endnu en fjer i hatten. Det ser nemlig ud til, at Aston Villa vinder kampen om Norwich-stjernen Emiliano Buendia. Blandt andet skulle Aston VIlla have distanceret Arsenal i kampen om profilens underskrift. Det skriver både BBC og Sky Sports.

Den stærke kantspiller skulle allerede været blevet enig med Aston Villa om detaljerne i en kontrakt, mens han også skulle have gennemført et lægetjek i hjemlandet Argentina, hvor han i øjeblikket er samlet sammen med resten af landsholdet.

Buendia blev i sidste sæson kåret som Årets Spiller i The Championship.

Han har siden skiftet fra Getafe til Norwich lavet 24 mål og 42 oplæg i 121 kampe. Prisen ligger angiveligt omkring 280 millioner kroner.