Kylian Mbappé og Neymar plejer at være rigtig gode venner - både på og udenfor banen.
Men lørdag var situationen en anden, da den franske angriber blev udskiftet i hjemmekampen mod Montpellier.
Her var Mbappé nemlig stærkt utilfreds med sin brasilianske holdkammerat, der ifølge franskmanden ofte manglede at spille bolden til ham.
Det kan man ifølge RMC Sport se i en video, der viser en vred Mbappé, som sætter sig på bænken og angiveligt udtrykker sin utilfredshed til holdkammeraten Idrissa Gana Gueye.
I videoen siger 22-årige Mbappé følgende ifølge RMC Sport.
- Han (Neymar, red.) spiller mig ikke nok, siger han ifølge det franske medie.
Kylian Mbappé blev udskiftet til fordel for Julian Draxler i det 88. minut, og kort efter scorede tyskeren efter oplæg af netop Neymar.
PSG vandt kampen med 2-0.
Her kan du se videoen af Kylian Mbappé på bænken:
— lucie (@lucie_meryl) September 25, 2021