Video : Tipsbladet
Superliga

FC København-emne vil ikke til Danmark

Spansk FC København-emne foretrækker at finde en ny klub i hjemlandet.

FC København er på jagt efter nyt blod til offensiven, og ét af emnerne er Valencia-spilleren Alex Blanco, der ikke har fået et eneste minut på banen i denne sæson og derfor søger væk fra den spanske klub.

Der er dog ikke umiddelbart ret meget, der tyder på, at Alex Blanco står iført en FC København-trøje, når transfervinduet smækker i ved midnat den 31. januar.

Plaza Deportiva skriver, at 23-årige Alex Blanco prioriterer at blive i Spanien, hvor han også har bejlere på hånden. Offensivspilleren har blandt andre været sat i forbindelse med Levante, der er på sidstepladsen i La Liga.

Står den melding til troende, skal Alex Blanco næppe til FC København, og der har da heller ikke for alvor været liv i rygterne, siden de dukkede op omkring jul.

Her kan du læse et større interview med FC Københavns sportsdirektør Peter Christiansen, hvor han forklarer planerne for det igangværende transfervindue.