Video : Tipsbladet
Superliga

Medier: FC Midtjylland-salg er næsten på plads

Aftalen skulle være så godt som på plads.

Trabzonspor har forsøgt at hente 19-årige Aral Simsir denne vinter, og trods knas i forhandlingerne med FC Midtjyland ser det nu ud til at lykkes.

De tyrkiske medier Fanatik og Kuzeyturk skriver, at aftalen med Simsir er mere eller mindre på plads.

Ifølge Fanatik er de sidste udfordringer i forhandlingerne mellem FC Midtjylland og Trabzonspor så godt som løst, og Kuzeyturk erfarer, Aral Simsir skriver under med den tyrkiske klub inden for kort tid.

Det helt store stridspunkt i forhandlingerne har været prisen. Ifølge Kuzeyturk har FC Midtjylland forlangt cirka 19 millioner kroner for angriberen, mens Trabzonspor kun ville betale cirka 11 millioner kroner.

Mediet beretter dog, at parterne er blevet enige om en pris på omkring 15 millioner kroner, der betales ad flere omgange.

Aral Simsir har spillet seks førsteholdskampe for FC Midtjylland.