Video : Tipsbladet
Premier League

Mulig hollandsk duo i Liverpool: Drømmer om det

Han vil meget gerne danne duo med landsmanden.

Efter halvandet års lejeophold i Preston vender Sepp van den Berg til sommer tilbage til Liverpool.

Den 20-årige hollænder har fået masser af spilletid i Championship-klubben, og nu går han efter at erobe en plads i Liverpools startopstilling. Det siger han til Voetbal International.

- Intentionen er, at jeg deltager i forberedelserne til næste sæson og forsøger at erobre en plads i omklædningsrummet. Samtidig ved jeg, at konkurrencen er hård. Til sommer skal jeg kæmpe om en plads i startopstillingen.

Hvis van den Berg formår at spille sig på holdet, kan forsvarsspilleren komme til at danne duo med landsmanden Virgil van Dijk.

- Det er det, jeg håber på og drømmer om. Det er mit mål for næste sæson. Det kan VM hjælpe mig med. Det bliver en lang og hård sæson. Mange spillere vil forlade klubben eller være væk midlertidigt. Så får man måske chancen, og så skal man gribe den.

Liverpool har papir på Sepp van den Berg indtil sommerne 2024.