Video : Tipsbladet
Rygter

Stor interesse: Toptræner er 'forelsket' i Eriksen

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Leicester ikke en helt urealistisk destination for Christian Eriksen, idet Brendan Rodgers er 'forelsket' i den danske stjerne.

Efter nogle stærke måneder i Brentford er der rift om Christian Eriksens signatur til sommer, hvor den danske landsholdsstjerne kan skifte på en fri transfer. 

Og ifølge den italienske transferjournalist Fabrizio Romano er Leicester blandt de mest interesserede klubber, idet klubbens cheftræner Brendan Rodgers har et særdeles godt øje til Christian Eriksen. 

- Jeg vil sige Tottenham og Leicester [er de mest oplagte destinationer, red.] For Brendan Rodgers er forelsket i Christian Eriksen. Det er to klubber, der er virkelig interesserede i Christian Eriksen. Men hans prioritet, som vi altid har sagt, er at diskutere med Brentford, siger Fabrizio Romano således i The Here We Go Podcast

- Han ønsker at sætte sig ned med Brentford, sammen med sin agent Martin Schoots, og tale med dem. Og derfra se, hvad de ønsker at gøre. Han er virkelig respektfuld overfor Brentford. Det er meget kompliceret i øjeblikket. Efter sæsonen vil han tale med Brentford, men Tottenham og Leicester er begge interesserede i Christian Eriksen. 

Forud for søndagens udekamp mod Everton har Brentford-cheftræner Thomas Frank slået fast, at han ved, at Christian Eriksen '100 procent overvejer' at blive i Brentford. Det kan du læse mere om HER.