Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FCK kan lukke vigtig handel om få dage

Det er meget tæt på at falde på plads.

Det er ingen hemmelighed, at FC København gerne vil have Denis Vavro på en permanent aftale, og i Lazio er man også klar til at sælge stopperen.

Men så er spørgsmålet, hvilken pris parterne kan blive enige om?

Il Messaggero skrev for nylig, at FCK og Lazio nærmede sig en aftale på omkring 44 millioner kroner, men Serie A-klubben er i store økonomiske problemer, og det forsøger Peter 'PC' Christiansen og co. angiveligt at udnytte. Det skriver Corriere dello Sport.

Klubben har fået lov til at spille med i Serie A i den kommende sæson, selv om finanserne ikke er, som de skal være. Men beslutningen er blevet appelleret, og derfor er der en høring den 21. juni. Taber Lazio her, vil klubben i så fald have behov for akut likviditet for at spille i Serie A. Klubben skal i dette tilfælde finde midler inden 24 timer.

Ifølge Cittaceleste.it drejer det sig om 22,5 millioner kroner, og FC København håber nu, at man kan lande en aftale i dette prisleje.

De danske mestre har dog heller ikke tid til at spille poker for længe. Klubben vil gerne have Vavro klar til begyndelsen på næste sæson, og forberedelserne dertil er allerede begyndt. Corriere dello Sport regner derfor med, at skiftet falder på plads i løbet af nogle få dage.

Denis Vavro spillede 16 kampe for FC København i den forgangne sæson.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.