Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-transfer: Sælger spændende forsvarsspiller

Superliga-klubben FC Nordsjælland har solgt forsvarsspiller.

Han har 29 Superliga-kampe for FC Nordsjælland, men med bare et år igen af sin aftale med klubben fra Farum, var det et salg eller en forlængelse denne sommer.

Og det er så endt med et salg af den 20-årige stopper Maxwell Woledzi, der skifter til portugisiske Vitoria SC.

Det skriver FCN i en pressemeddelelse.

Woledzi er fra FCN's Right to Dream-akademi i Ghana, og han får nu chancen i udlandet.

- Jeg er meget taknemmelig for den tid, jeg har haft i FC Nordsjælland. Jeg skylder en stor tak for, at man i sin tid gav mig muligheden for at komme og spille for klubben. Hvilken rejse det har været. Jeg har været igennem både op- og nedture, og jeg er vokset enormt – både som spiller og menneske, siger han i en pressemeddelelse.

- Maxwell er et godt eksempel på, hvordan spillere kommer til Farum og udvikler sig både fodboldmæssigt og personligt for dermed at bidrage både på og uden for banen, inden de tager det næste skridt i karrieren. Det har betydet meget for os at se Maxwell vokse på akademiet i Ghana, derefter i Farum og ikke mindst på Superliga-holdet - og det er derfor også en glæde at se ham få denne mulighed for at tage til Portugal, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

Trods Maxwell Woledzis potentiale, var det aldrig en spiller, der formåede at bide sig fast i startopstillingen i klubben fra Farum. Nu forsøger han sig så i Portugal.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.