Video : Tipsbladet
Conference League

Fyrværkeri-fadæse: Norsk klub får bøde af UEFA

UEFA har udstedt en større bøde til norsk klub efter uroligheder i forbindelse med en kamp i Conference League.

Den norske klub Lillestrøm er blevet tildelt en bøde af UEFA efter Conference League-kvalifikationskampen mod SJK i Finland den 21. juli.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Bøden lyder på cirka 350.000 kroner, efter klubbens tilhængere affyrede fyrværkerig, kastede genstande ind på banen og skabte tumult fra udebaneafsnittet.

Derudover har UEFA også bandlyst Lillestrøm i at sælge billetter til sine fans på den næste udebanetur i en europæisk turnering. Denne sanktion arbejder klubben på at få ophævet, lyder det i pressemeddelelsen.

Lillestrøm har 90 dage til betale bøden.

Den norske klub vandt både udekampen om hjemmekampen mod SJK i Conference League-kvalifikationen.

Torsdag skal Lillestrøm igen i aktion i den europæiske turnering, når belgiske Royal Antwerp kommer på besøg i det første af to indbyrdes opgør.

Der er kampstart klokken 19.00 på Åråsen Stadion.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.