Video : Tipsbladet
Superliga

Lokker FCK: Sidste Dessers-kapitel er ikke skrevet

Genk forsøger angiveligt at lokke FCK til at byde.

Cyriel Dessers er ikke på plads i Cremonese, som flere italienske medier skriver. Det beretter NordicBet.

Angriberen blev i sidste uge spottet i Tivoli med Jess Thorup og Peter 'PC' Christansen, men skal man tro det, der er blevet skrevet de seneste dage, kan FCK godt glemme at lave en aftale med 27-årige Dessers.

I Italien går historierne således på, at Cremonese har købt Cyriel Dessers og giver ham en femårig kontrakt.

Det er imidlertid ikke sandt, erfarer NordicBet. I stedet forsøger Genk at lokke FC København til at byde med lækkede historier. Indtil videre er københavnerne ikke gået på den, og man venter med at byde, indtil Dessers har besluttet sig for, hvad han vil.

Også Cremonense forsøger i den forbindelse at presse Dessers til at tage en beslutning ved at melde ham stort set på plads.

Indtil videre er der dog ikke træffet nogen afgørelse, og Dessers forventes sågar at starte inde, når Genk i weekenden får besøg af Eupen. Derfor er sidste kapitel ikke skrevet i Cyriel Dessers-sagaen, skriver NordicBet.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.