Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-profiler skadede: Frederiksen giver status

Mads Hermansen har meget gode chancer for at være med igen i Brøndbys næste opgør.

Brøndby har for tiden en række spillere ude med skader, som blandt andet tæller Andreas Maxsø, Simon Hedlund, Blas Riveros og målmanden Mads Hermansen.

Netop sidstnævnte kom som lidt af en overraskelse før søndagens kamp mod OB, men Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen beroliger i et interview med BIF-fanmediet 3point.dk.

- Det er en lille overbelastning. Han trænede i går og vi testede ham i går (lørdag, red.) og den test bestod han, men så fik han en reaktion på det i dag (søndag, red.), siger han og fortsætter:

- Men det er ikke noget jeg forventer kommer til at tage lang tid, lyder det fra Frederiksen.

Han peger desuden på, at Hermansen er 'hundrede procent' i spil til den kommende kamp mod AaB, og det at handler om, at de bare skal have doseret ham. Endvidere minder træneren om, at man har en dygtig andenkeeper i Thomas Mikkelsen.

Når det kommer til Simon Hedlund, så slår han desuden fast, at de nu skal finde ud af, hvor slem skaden er, men at han er mere optimistisk på den svenske angribers vegne end på Blas Riveros, når det handlede om antal uger, som han skulle være ude.

Mandag skal de to scannes, hvorefter man vil være meget klogere.

Uden blandt andet Hermansen blev det til en sejr på 2-0 over OB. Læs mere om det her.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.