Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Barca vil sælge tre for at købe dyr stjerne

Ifølge den spanske avis AS er Barcelona klar til at sælge en håndfuld spillere for at få råd til Bernardo Silva, som står til at blive rigtig dyr.

Barcelona har haft en travl sommer på transfermarkedet, og de sidste uge af vinduet ser også ud til at blive hektiske. 

I hvert fald skriver den spanske avis AS, at Barcelona er klar til at sælge en håndfuld spillere for at få råd til Manchester City-stjernen Bernardo Silva. 

Mandag skrev The Athletic, at Manchester City forlanger 744 millioner kroner for portugiseren, mens AS skriver, at Barcelona er klar til betale lidt under 600 millioner kroner for midtbanestjernen. 

Ifølge AS er Barcelons primære plan stadig at sælge Frenkie de Jong til Chelsea eller Manchester United for et tilsvarende beløb. 

Barcelona har dog også en alternativ finansieringsplan, såfremt man ikke lykkes med at afskibe den hollandske midtbanespiller. Ifølge AS vil Barcelona i det tilfælde forsøge at sælge Pierre-Emerick Aubameyang, Sergino Dest og Memphis Depay. 

Ifølge AS har Barcelona således sat alle sejl ind på at hente Bernardo Silva, som cheftræner Xavi angiveligt har kastet sin kærlighed på. Og ifølge AS er Pep Guardiola klar til at sælge Bernardo Silva til den rette pris, idet Manchester City-bossen ikke ønsker at have utilfredse spillere i sin trup. 

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.