Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Han dropper skifte til FC Barcelona

Han fokuserer ikke længere på den catalanske storklub.

Store navne som Robert Lewandowski, Raphinha og Jules Koundé er skiftet til FC Barcelona denne sommer, men catalanerne har angiveligt også arbejdet på at købe Bernardo Silva i Manchester City.

Handlen bliver imidlertid ikke til noget denne sommer, erfarer The Athletic nu.

Bernardo Silva, der selv har haft et ønske om at komme til Barcelona, har således besluttet sig for at fokusere på Manchester City og blive i klubben resten af sæsonen, skriver det engelske medie.

Det skyldes efter sigende, at Silva har indset, at FC Barcelona får meget svært ved at betale de 750 millioner kroner, Manchester City kræver for ham. Han ønsker ikke at befinde sig i et limbo mellem de to klubber og har af den grund besluttet sig for at se bort fra Barcelonas interesse.

Med omkring to uger tilbage af transfervinduet føler Manchester City desuden, at det vil blive meget svært at finde en erstatning, hvorfor klubben ikke er meget for at sælge.

Bernardo Silva har lavet 48 mål og 50 oplæg i 253 kampe for Manchester City.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.