Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AGF har kig på hollandsk angriber

Ifølge Ekstra Bladet kan AGF muligvis hente en 23-årig angriber i den hollandske klub AZ Alkmaar.

Transfervinduet er ved at gå ind i den afsluttende fase, og det kan blive en travl periode for AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye. 

Sådan lyder det i hvert fald fra Ekstra Bladet, der skriver, at AGF kommer til at være aktive i de sidste to uger af sommerens transfervindue, efter at den århusianske klub har indkasseret 23 millioner kroner på salget af Albert Grønbæk til norske Bodø/Glimt. 

Ifølge Ekstra Bladet kan AGF således ende med at have brugt over 35 millioner kroner, når transfervinduet er smækket i. Efter salget af Grønbæk forventes AGF nu at bruge mellem 10 og 15 millioner kroner på nye spillere inden transferdeadlinen, skriver Ekstra Bladet. 

AGF er blandt andet på udkig efter en midtbanespiller, hvor Viborgs Justin Lonwijk nævnes som en mulighed. Ifølge Ekstra Bladet ønsker AGF også at hente endnu en angriber, og ifølge avisen er AZ Alkmaar-angriberen Jelle Duin 'et navn, der cirkulerer'. 

Den 23-årige Duin har tidligere spillet 10 kampe for det hollandske U19-landshold, mens han har spillet fem kampe i den bedste hollandske række. Duin har spillet 88 kampe i den næstbedste række i Holland, hvor det er blevet til 21 scoringer.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.