Video : Tipsbladet
Superliga

Kæmpe overraskelse af AaB: Erik Hamrén er tilbage

Erik Hamren er ny træner i AaB.

Erik Hamrén er blevet præsenteret som ny træner for AaB.

Det oplyser AaB i en pressemeddelelse.

Svenskeren vender tilbage til den klub, han i 2008 gjorde til dansk mester.

- Som træner behøver Erik Hamrén ingen nærmere præsentation og især ikke i Aalborg, men vi er glade for, at han med kort varsel har takket ja til opgaven.

- Faktisk var det allervæsentligste med det samme at mærke Eriks glød og ægte interesse for igen at blive cheftræner i AaB, fortæller sportschef Inge André Olsen i en pressemeddelelse og forklarer:

- Erik er både som menneske, træner og leder en stor kapacitet, og så er han  en vinder, og det er absolut hensigten, at dette skal være begyndelsen på endnu et langt og lykkeligt ophold i AaB.

Erik Hamren har efter tiden soom AaB-træner været landstræner for Sverige i en længere periode, hvor han førte landet til både EM i 2012 og 2016, og han har siden også stået i spidsen for norske Rosenborg tidligere, ligesom han har været islandsk landstræner. 

Nu vender han tilbage til AaB på en aftale, der løber resten af denne sæson, og allerede torsdag er han på træningsbanen i Aalborg.

Hamren var cheftræner for AaB fra 2004 til 2008 - han havde 188 kampe i spidsen for klubben - nu venter der altså endnu flere.

LÆS OGSÅ: Nu peger pilen på Inge André: Nærmest fantasiløst