Video : Tipsbladet
Superliga

Table of Justice: FC København fører Superligaen

Ifølge Table of Justice burde FC København have ført Superligaen, Lyngby været i top seks og Randers FC i bunden af rækken.

FC København har indtil videre i denne sæson været én af de største skuffelser i Superligaen. Anderledes kan det ikke være, når man som forsvarende mestre er nummer seks efter 11 kampe og har tabt flere opgør, end man har vundet.

Har FC København så fået som fortjent? Absolut ikke ifølge Table of Justice, hvis tabel bygger på såkaldte expected points - altså forventede point - som blandt andet måles ud fra størrelsen på de chancer, hvert hold tilspiller sig i kampene. 

Ifølge Table of Justice fra SpilXperten skulle FC København rent faktisk have toppet Superligaen her halvvejs i grundspillet, hvor alle hold har mødt hinanden. FCK har skrabet 15 point sammen i virkelighedens tabel, men er noteret for 20,4 point i Table of Justice, og det er flere end noget andet hold. 

En anden klub, der må ærgre sig gevaldigt, er Lyngby, der er sidst i Superligaen med fire point og nul sejre. I Table of Justice-stillingen er De Kongeblå nummer seks og burde i dette parallelunivers have fået 10 point mere, end det er blevet til. 

Randers FC's andenplads veksles i Table of Justice til en niendeplads, så kronjyderne har altså været voldsomt skarpe foran mål i sæsonens første 11 kampe. 

Her er Table of Justice i Superligaen: