Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: FCM har tabt kampen om drømmespilleren

Angriberen er angiveligt lige ved at skifte klub, og det bliver ikke til FC Midtjylland.

FC Midtjylland har Giorgos Giakoumakis placeret øverst på sin ønskeliste, men han bliver ikke ny alfaulv på Heden. 

I stedet skal den stærke angriber fremover tørne ud for den japanske klub Urawa Red Diamonds. Det skriver det græske medie SDNA Sport

Det har dog været et spøjst spil omkring angriberens fremtid, for samme medie melder, at Giakoumakis selv var varm på at fortsætte sin karriere i MLS hos klubben Atlanta United, og de to parter var endda blevet enige om en kontrakt. Den amerikanske klub ønskede dog kun at låne ham i foråret for så senere at aktivere hans købsoption.

Dette er Celtic på ingen måde interesseret i. Den store skotske klub ønsker at sælge ham med det samme og er angiveligt blevet enig med Urawa Red Diamonds om en transfer, der sender fire millioner euro til Skotland. 

Angiveligt har Giakoumakis gennemført sit lægetjek i Holland, og nu vender han tilbage til Glasgow for at gennemføre skiftet. 

Dermed får FC Midtjylland en lang næse, og klubben må nu kigge efter et alternativ. Man skulle dog kende FC Midtjylland dårligt, hvis man ikke tror, at klubben allerede har opstillet en række alternativer, som man vil gå efter.

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE