Tidligere på dagen kunne Tipsbladet fortælle, at der var massiv interesse for FC København-spilleren Daniel Haarbo blandt klubberne i NordicBet Ligaen, og nu kan bold.dk afsløre, at det er FC Helsingør, der løber med den 19-årige midtbanespiller.
FC Helsingør lejer FCK-spilleren resten af indeværende sæson.
Daniel Haarbo vendte i starten af måneden tilbage til FC København efter et skuffende lejeophold i schweiziske FC Wil, og siden har "løverne" ledt efter en ny klub til den unge midtbanemand.
Daniel Haarbo var til prøvetræning i Silkeborg IF, men de endte med at vende tomlen ned til ham. FC Helsingør vender den nu op.
Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE.