Video : Tipsbladet
Premier League

Ups: Ziyech-handel hænger fast efter deadline

Der kiksede noget i papirarbejdet, som man nu arbejder på at få styr på, lyder det.

Der har igennem transfervinduet været en række rygter om Hakim Ziyechs fremtid, og hen mod slutningen af januars transfervindue stod det mere og mere klart, at han ville fortsætte karrieren i Paris Saint Germain.

Det er der nu kommet problemer med for Chelsea-spilleren. Det fortæller den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano.

Han kan berette, at der er opstået den her vanskelighed i forløbet, som handler om papirarbejdet med kontrakterne. De skulle være blevet underskrevet, men det har vist sig, at de ikke blev sendt tilbage i tide.

Derfor er kontrakterne ikke blevet godkendt, som det ser ud nu. Det er dog noget, som parterne nu prøver på at finde en løsning på.

Det var da også lige op til, at vinduet blev smækket i, at meldingerne om, at kontrakterne var underskrevet. 

Hakim Ziyech har trods sit flotte VM med Marokko måtte erkende, at han er kommet i overskud i Chelsea, som har hentet den ene offensivspiller ind efter den anden i løbet af januar. Derfor har han arbejdet på at finde en ny klub.

Nu vil det vise sig om han må blive i London-klubben.

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE