Video : Tipsbladet
Premier League

Diskuterer Eriksen-erstatning: Det stinker!

De to englændere deler ikke synspunkt, når det kommer til østrigeren.

Manchester United nåede akkurat at præsentere Marcel Sabitzer, inden vinterens transfervindue smækkede i. 

Midtbanespilleren er hentet i Bayern München som erstatning for Christian Eriksen, som er tvunget på sidelinjen i tre måneder med en skade. 

Når det kommer til Erik ten Hags nye mand, så er Paul Merson og Rio Ferdinand dybt uenige. 

Førstnævnte mener, at østrigeren er et panikkøb, mens sidstnævnte ikke kan få armene ned over transferen. 

Det skriver Daily Mail

Paul Merson kalder ligeledes Marcel Sabitzer for en spiller fra fjerde hylde og bestemt ikke fra den øverste. 

Det har Rio Ferdinand valgt at svare igen på ifølge det britiske medie. 

- Han bliver en rigtig god transfer for Manchester United. Han er en fremragende spiller, som har spillet store kampe samt Champions League. 

- For mig stinker de kommentarer af, at han ikke har set ham mig spille. Han ved, hvordan man spiller fodbold. 

Rio Ferdinand tilføjer, at du er nødt til at have in mente, at Manchester United havde få timer til at finde en afløser for Christian Eriksen. 

Beskeden om danskerens kedelige skade kom nemlig i løbet af tirsdagen.