Video : Tipsbladet
Generelle

Derfor kom Tengstedt- og Schjelderup-debut så sent

Casper Tengstedt og Andreas Schjelderup fik endelig debut, og nu fortæller Benfica-cheftræneren, hvorfor de skulle vente så længe.

Endelig blev det til debut for den unge, nordiske Benfica-dou i form af norske Andreas Schjelderup og danske Casper Tengstedt. Det skete i forbindelse med holdets 3-0-sejr over Maritimo.

Det var to debuter, som cheftræner Roger Schmidt havde ventet med helt bevidst. Det fortæller han om i et interview med portugisiske A Bola.

- De har skulle vente længe, men det første skridt er nu taget. Da de kom sagde jeg, at der ville gå otte uger af fysiske grunde, og holdet har også andre spillere, som fortjener at spille, så de skulle være tålmodige, siger han og fortsætter:

- Men det var godt for dem at spille for Benfica for første gang. Og for os bliver de to meget gode spillere i fremtiden, lyder det fra Roger Schmidt.

Tidligere er det dog blevet til debut på B-holdet, men nu var det altså tid til førsholdet.

Det var dog ikke den helt store omgang, som de to unge herre blev udsat for, da de begge først kom ind i overtiden af kampen, hvor den længe havde været afgjort, da 3-0-målet allerede blev scoret efter 57 minutter.

Schjelderup kom til fra FC Nordsjælland for omkring 100 millioner kroner, mens Casper Tengstedt blev hentet i norske Rosenborg for omkring 65 millioner kroner.

I Benfica er der også den danske landsholdsspiller Alexander Bah, som senest fik sendt et klart signal. Læs mere om det her.