Video : Tipsbladet
Rygter

Vanviddet fortsætter: Vil give 600 mio. kr.

Pengekisten i den enorme Premier League-klub ser ud til at være bundløs.

Todd Boehly har bestemt ikke været bange for at finde pengepungen frem, mens han har ejet Chelsea. 

I vinter brugte amerikaneren eksempelvis vanvittige 1,8 milliarder danske kroner på Enzo Fernandez og Mykhaylo Mudryk. 

Og vanviddet i London ser ud til at fortsætte, når sommerens transfervindue åbner inden længe. 

Premier League-klubben er blandt andet parate til at betale i omegnen af 600 millioner danske kroner for Dusan Vlahovic. 

Sådan lyder det fra flere internationale medier som BBC og ESPN. 

Den 23-årige angriber har i øjeblikket Juventus som arbejdsgiver, og kontrakten med Serie A-klubben løber frem til sommeren 2026. 

Hvis Chelsea lykkes med at hente serberen til Stamford Bridge, er det bare begyndelsen. 

London-klubben er således også på jagt efter Declan Rice i West Ham. Englænderens prisskilt lyder på cirka 800 millioner danske kroner. 

Forventningen i Chelsea er dog ligeledes, at en masse spillere fra førsteholdstruppen finder nye adresser.