Video : Tipsbladet
Rygter

Kæmpetransfer på vej: Bayern-stjerne enig med PSG

Ifølge L'Equipe er forsvarsspilleren på vej til Paris Saint-Germain efter fire sæsoner i Bayern München.

Paris Saint-Germain er interesseret i Bayern München-stjernen Lucas Hernández, og den franske landsholdsprofil er nu nået til enighed med pariserne om et skifte. 

Det skriver den franske avis L'Equipe

Paris Saint-Germain håber på at hente Lucas Hernández i løbet af de kommende uger, idet dialogen med forsvarsspillerens repræsentanter allerede har været undervejs i et stykke tid. 

L'Equipe peger på, at Lucas Hernández efter VM havde til hensigt at forlænge med Bayern München. Franskmandens knæskade forsinkede dog processen, og ifølge L'Equipe har Paris Saint-Germain altså udnyttet dette til at få en aftale på plads med den 27-årige forsvarsspiller. 

Ifølge L'Equipe er der nu lagt op til en svær forhandling med Bayern München, idet tyskerne ikke er specielt interesserede i at sige farvel til den franske stjernespiller, som man i 2019 hentede for 600 millioner kroner i Atlético Madrid. 

Lucas Hernández' kontrakt med Bayern München udløber dog i 2024, og dermed står den tyske klub i en dårlig forhandlingsposition.