Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-fans i skarp kritik af klubben: Føles som pisk

FC Københavns officielle fanklub slår fast, at de synes, at klubbens nye tiltag rammer helt skævt.

FC København meldte torsdag ud, at der kommer til at være ændringer i deres sæsonkort og abonnementer til deres kampe i Parken. Det er nu noget, som klubbens officielle fanklub, FC København Fan Club, har reageret på.

De peger i deres udmelding på, at gerne havde ønsket at se mere gennemskuelighed, og at de ser de nye ændringer som skjulte prisstigninger  - og at det føles som om, at man undervurdere dem som forbrugere, fordi FCK ved, at deres forhold til produktet ikke er som et supermarked.

Dernæst bliver der peget på, at de altid dukker op uanset hvor, der spilles.

- Den slags loyalitet skal fodres og belønnes, men desværre føles vejen klubben har valgt som værende pisk til alle, fordi de få ikke har højt nok fremmøde på deres sæsonkort, frem for gulerod til dem der kommer til hver kamp eller sørger for at afsætte deres billet, hvis de er forhindret, lyder det i udmeldingen.

Noget af det, som er på vej handler om, hvornår man er berettiget til hvilket produkt, man kan købe, når det handler om abonnementer. Her bliver der peget på, at det kan være tre missede hjemmekampe, der betyder, at man ikke længere kan få et kort-abonnement - men er henvist til billetabonnementet.

- Vi synes det rammer helt skævt, at man laver skæringen på loyalitetspoint på 3 år, så det udelukkende tæller fra da det hele eksploderede tilskuermæssigt efter corona. Det, selvom vi faktisk hilser en cyklus på loyalitetspoint velkommen, skriver FCKFC.

Der fastslås ogås, at der har været flere gode forslag ude på de sociale medier, som kunne gøre det bedre - og her er man ærgerlig over, at fansene ikke er blevet spurgt, inden FCK's melding kom.

- Vi savner ,at man fra klubbens side i højere grad havde inddraget både almindelige fans, men også os som Fan Club og andre repræsentanter for fanmiljøet. Vi er af den overbevisning, at det er med inddragelse og samarbejde at de bedste løsninger bliver skabt, slutter FCK-fanklubben.

Dette er alt imens, at FCK har en meget vigtig kamp mod Viborg om få dage. Læs mere om den her.