Video : Tipsbladet
Superliga

Real Madrid-legende vil have eks-AGF'er til Mexico

Fernando Hierro vil hente ham til den mexicanske klub.

Óscar Whalley er nok ikke en spiller, som der vil blive fortalt mange historier om i AGF, men den spanske målmand nåede alligevel at stå 15 førsteholdskampe for klubben fra 2018 til 2019. 

Siden da har Whalley været rundt omkring. Han skiftede fra AGF til OFI Kreta i sommeren 2019, og siden har han været i den græske klub, Castellón og CD Lugo, med hvem han netop er rykket ud af den næstbedste spanske liga med. 

Nu kan Whalleys karriere tage en ny eksotisk drejning, for turen kan i stedet gå mod Mexico. 

Her skulle Real Madrid-legenden Fernando Hierro være meget forhippet på at hente ham til Chivas de Guadalajara, der netop er endt på tredjepladsen i den bedste mexicanske række. Det skriver mediet Esto. 

Chivas har haft problemer på målmandsposten i denne sæson, hvor 33-årige Miguel Jiménez har vogtet buret. Her har klubben altså rettet sigtekornet mod Whalley, der ifølge mediet har mexicansk mor. 

Det skulle da også være muligt at nappe Whalley fra CD Lugo, da han sandsynligvis ikke er synderligt interesseret i at stå i den tredjebedste spanske række.