Video : Tipsbladet
Superliga

- Det betyder alt at stoppe i FCK med The Double

Carlos Zeca kan sætte punktum for sin tid i FC København med at vinde The Double.

Carlos Zeca er lige om lidt fortid i FC København efter mange års tro tjeneste, og selv om han i de seneste år har været svært uheldig med skader, så kan han alligevel slutte FCK-eventyret af med at vinde The Double. 

Selv om Zeca i denne sæson har været henvist til tribunerne på grund af sin korsbåndsskade, og som dermed blot har været begrænset til ti førsteholdskampe i denne sæson, så var det alligevel en følelsesladet FCK-kaptajn, som mandag aften satte ord på guldtriumfen. 

Her siger han til Discovery+, at det betyder alt for ham at stoppe i FC København med at vinde både mesterskab og pokalturnering, selv om han ikke nåede at spille en særlig stor rolle.

- Jeg føler mig som mester, for jeg nåede at spille nogle kampe i ligaen. Jeg følte ikke, at jeg vandt pokalturneringen, for jeg spillede ikke i den. Men jeg er glad på mine holdkammeraters vegne, og for mig betyder det alt at slutte min historie i FCK med The Double og med den her titel.

- Jeg har gjort mit bedste for at hjælpe dem på alle mulige måder, lige som de har for mig. Så jeg er meget glad for det, for fansene og for klubben, siger Carlos Zeca.

Carlos Zeca nåede at spille seks år i FC København. Til sommer skifter han hjem til Panathinaikos.