Den aften, de jog duer væk fra Lars Høghs målfelt

Det var først, da jeg for et par år siden snakkede med en redaktør af et Newcastle-fanzine i skyggen af St. James’ Park, at jeg fik sat ord på, hvorfor AaB betød så meget for Aalborg og for mig selv op gennem firserne og halvfemserne.

”Newcastle er den store by i England, der ligger længst væk fra hovedstaden, og det fremmer en stor selvbevidsthed og en stor loyalitet overfor området,” sagde Michael Martin, og det passede også perfekt på mine mange oplevelser som fast mand bag målet på Aalborg Stadion.

For hold kæft hvor var vi stolte over de lokale helte og deres præstationer efter den beskæmmende nedtur i starten af firserne fra 1. til 3. division. Det kan godt være, at den klassiske nordjyske indstilling til livet som fodboldfan i gamle dage var med armene over kors og en sund portion skepsis overfor kampen i baghovedet, men de ironiske bemærkninger skjulte en stor kærlighed til holdet og vi kunne begejstres – og blev det når backen Søren Larsen taktfast blev klappet frem til endnu et langt indkast, når Asaa-angriberen Søren Dissing brugte en uspecificeret del af kroppen til at skubbe bolden over stregen eller når den unge knægt Peter Møller ude fra Gistrup gik til de voksne med vilje og selvtillid.

Vi var ikke bedst i tabellen, og det var der heller aldrig nogen forventning om, at vi skulle være. Til gengæld lå vi altid nummer et over antallet af tilskuere, således også da 4. spillerunde skulle afvikles i den første hele Superliga-sæson på noget så uvant som en onsdag aften, men på det dejlige tidspunkt klokken 19.00, der ellers blev udraderet med indførelsen af Superligaen og dermed fjernede det perfekte punktum på weekenden.

Vi var 8900 tilskuere i betongryden, hvilket ikke lyder af meget, men skal sammenlignes med den næstbedst besøgte kamp i den spillerunde, da AGF tog imod titelkandidaten fra Lyngby foran 4300 folk på lægterne.

Morten Olsen skældte ud
Aftenens modstander var OB og for en gangs skyld var der lidt forventninger i aftenluften, for AaB var begyndt stærkt med fem point i de første tre kampe (to sejre og en uafgjort i det gamle to-points system), og der var også en vis forurettet stemning over tilskuerpladserne.