Tim Prica kan snart være fortid i AaB.
Ifølge Fotbolldirekt er der nemlig bred interesse i Sverige for Prica, der tilbage i 2020 forlod Malmö FF til fordel for AaB.
Tim Prica har stadig halvandet år tilbage af kontrakten med AaB, men ifølge Fotbolldirekt peger pilen altså i retning af et skifte tilbage til hjemlandet.
Flere klubber viser interesse for Tim Prica, og der foregår i øjeblikket forhandlinger, skriver Fotbolldirekt. Ifølge det svenske medie har AaB givet grønt lys til, at de svenske klubber kan gå i dialog med Tim Prica.
Tim Prica var fra januar 2022 til sommeren 2023 udlejet til WSG Tirol i Østrig, hvor svenskeren noterede sig for otte mål i 49 kampe.
I denne sæson har Tim Prica scoret to mål i 12 kampe i NordicBet Ligaen, mens svenskeren er noteret for fem mål i to pokalkampe.