Bekræftet: Vejle giver slip på Wernersson
Foto: Vejle BK
1. division

Bekræftet: Vejle giver slip på Wernersson

Helt som ventet har Vejle BK i dag solgt Victor Wernersson til IFK Göteborg.

Tidligere i dag kunne tipsbladet.dk skrive, at en handel mellem Vejle BK og IFK Göteborg, der ville sende Victor Wernersson over Øresundsbroen, kunne blive en realitet, og det er netop det, der nu er sket.

Vejle BK kan på sin hjemmeside meddele, at Wernersson skifter til den svenske storklub, og dermed er han per dags dato fortid i Nørreskoven, hvor han aldrig fik bidt sig fast i startelleveren.

- Vi fik en henvendelse fra IFK Göteborg på Victor og et bud, som vi ikke kunne takke nej til. Victor Wernersson har fået begrænset med spilletid, men det skyldes ikke manglende kvalitet hos ham, men i stedet det faktum, at Viljormur Davidsen har spillet på sit, måske, nok højeste niveau i sin tid hos Vejle Boldklub, siger teknisk chef i Vejle Boldklub, Jacob Krüger.

- Victor Wernersson skal anerkendes for at være en del af den samlede trup, der i efteråret præsterede på et højt niveau i NordicBet LIGA. Han var på banen i mere end halvdelen af kampene og leverede fine præstationer. Vi ønsker Victor alt det bedste i tiden fremover og takker ham for indsatsen i VB.

Victor Wernersson kom til Vejle BK for bare et halvt år siden, og han nåede dermed blot 15 kampe for topklubben i 1. divisionen.

Vejle BK oplyser ikke, hvad de har fået af økonomisk kompensation.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.