Vejle BK køber Vendsyssel-profil
Foto: Vejle Boldklub
1. division

Vejle BK køber Vendsyssel-profil

Vejle Boldklub har købt forsvarsspilleren Mads Greve i Vejle Boldklub.

Vejle Boldklub har haft godt gang i oprustningen frem mod den kommende sæson, og tirsdag er endnu en profil landet i Nørreskoven. Vejle har således købt forsvarsspilleren Mads Greve i Vendsyssel FF. 

Den 27-årige midtstopper har underskrevet en tre-årig aftale.

- Jeg skifter til VB, da projektet med at genrejse Vejle Boldklub lyder spændende. Efter fire år i Vendsyssel FF søger jeg nye udfordringer og ønsker også at komme tættere på familien. Jeg kommer oprindeligt fra Middelfart, men hvor jeg præcist får base i fremtiden ved jeg ikke endnu, siger Mads Greve til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Mine kompetencer er min størrelse og min fysik. Jeg er god på bolden og kan være med til at sætte spillet. Med skiftet håber jeg at komme tættere på min drøm om at spille i Alka Superligaen. Det har været lige-ved-og-næsten i et par sæsoner og den største udfordring er, at man skal være stabil over en hel sæson. Det kræver få udsving og at man kan få de tætte kampe til at vippe til sidst. Jeg skal bruge den erfaring jeg har opbygget gennem mange år i 1. division og jeg håber, at jeg kan være med til at skubbe holdet og klubben i den rigtige retning.

- I mine møder med klubben, har jeg fået gode indtryk at de sportslige muligheder i fremtiden. Der er en klart defineret plan for, hvad vi skal og hvordan vi kommer derhen. Det har været med til, at jeg synes tiden var inde til et klubskifte.

Vejle Boldklub hentede tidligere på sommeren Jacob Krüger ind som teknisk chef efter en årrække i Vendsyssel. Man må formode, at han har haft et ord at skulle have sagt i transferen af Mads Greve.