Bundesliga-oprykker opruster
Illustration
Bundesliga

Bundesliga-oprykker opruster

Den overraskende Bundesliga-oprykker Eintracht Braunschweig forstærker sig med Mainz-spilleren Marco Caligiuri.

Eintracht Braunschweig har i dag forhøjet sin trups samlede Bundesliga-erfaring markant ved at hente Mainz-spilleren Marco Caligiuri, der kommer til klubben med 88 Bundesliga-kamp på cv'et.

Marco Caligiuri kommer til klubben på en fri transfer fra Bo Svensson og Niki Zimlings trup. Den 29-årige midtbanespiller har fået en to-årig kontrakt med Braunschweig, der i denne sæson sammen med Hertha Berlin har været suveræne i 2. Bundesliga.

Allerede for flere runder siden sikrede de sig adgang til næste sæsons udgave af Bundesligaen, hvor de skal prøve kræfter med blandt andre de to Champions League-finalister Bayern München og Dortmund.

Marco Caligiuri er Eintracht Braunschweigs første forstærkning forud for næste sæson.