Sviatchenko før danskermøde: Vi går på banen uden frygt
Foto: Getty Images
Champions League

Sviatchenko før danskermøde: Vi går på banen uden frygt

Erik Sviatchenko ser frem til aftenens kamp mod Borussia Mönchengladbach.

Onsdag aften tager Celtic hjemme på Celtic Park imod Borussia Mönchengladbach, der har både Jannik Vestergaard og Andreas Christensen i truppen. 

I Celtics seneste kamp i Champions League spillede man 3-3 i en vild kamp mod Manchester City og danske Erik Sviatchenko forventer en præstation af samme skuffe mod det tyske mandskab. 

- Det bliver rigtig svært og også fordi vi kommer tilbage efter en god kamp mod Manchester City. Derfor forventer folk noget og vi forventer også, at vi kan præstere på samme høje standard, som vi satte mod City. Jeg tror, vi vil have nogenlunde tilgang til kampen selvom, der vil være nogle få ændringer, fortæller Erik Sviatchenko til Celtics hjemmeside.

- Men vi vil gå ind til kampen uden frygt og vi vil forsøge at kvæle dem på samme måde, hvilket vi gjorde med stor succes senest vi spillede i Champions League. Selvom det bliver en svær kamp, så er vi klar og har en god chance for at få de tre point, slutter han. 

Kampen fløjtes igang klokken 20.45 dansk tid.