Bundesliga

Skuffelsen svider stadig

Brabrand-spilleren Kasper Kure med fortid i AGF har stadig svært ved at acceptere den bitre nedrykning

Dagen efter nedrykningens realitet har Brabrand-spillerne stadig svært ved at acceptere, måden det skete på. Den århusianske forstads-klub gjorde sin del af arbejdet med en sejr på 1-0 over Fredericia, men AGF tabte samtidig til HIK, og dermed er det HIK, der klarer frisag.

- Jeg er stadig slemt skuffet og jeg har svinet min lillebror til. Jeg har faktisk talt meget bestemt til ham, men han indrømmede da også, at det var en skandale, hvad de lavede, siger Kasper Kure til Århus Stiftstidende. Han har selv en fortid i AGF og hans lillebror Anders Kure spiller på AGF-holdet.

Jan Klausen, en anden Brabrand-spiller med fortid i AGF, har også lagt i kakkelovnen, når AGF-målmand Steffen Rasmussen skal på besøg hos ham lørdag.

- AGF kommer nok til at skulle have en ny målmand, når jeg er færdig med Steffen. Det, de leverede, var ikke godt nok. Tænk sig at spille foran så fantastisk et publikum og så ikke gide, siger Jan Klausen til Århus Stiftstidende.