Ronaldo: At vinde EM ville være en stor, stor drøm
Polfoto/Christophe Ena
EM

Ronaldo: At vinde EM ville være en stor, stor drøm

Cristiano Ronaldo drømmer meget om at vinde EM-trofæet.

Det var så tæt på i 2004, da Portugal nåede hele vejen til EM-finalen med en ung Cristiano Ronaldo i hopla.

Men i sidste ende lykkedes det ikke. Grækenland vandt finalen med 1-0 og kunne kalde sig europamestre i fodbold.

Derfor drømmer Cristiano Ronaldo stadig om at vinde EM-trofæet med Portugal.

- Jeg har vundet mange trofæer i min karriere. Alle de største, du kan vinde. Men en titel med mit landshold vil altid være vigtig. Det ville være en meget, meget stor drøm, der gik i opfyldelse, siger Ronaldo til Times of India.

- Jeg har altid sagt, at det ville være en stor personlig drøm for mig at vinde et trofæ med mit land. Der er en chance for, at det kan ske nu, men det er meget svært. Vi skal give os alt, siger han videre.

Portugal møder i første omgang Kroatien i 1/8-finalen.