Video : Tipsbladet
Europa League

Diego Simeone: Vi panikkede ikke over FCK-scoring

Diego Simeone er tilfreds med, hvad han så fra sit Atletico Madrid-mandskab mod FC København.

Det var ventet, at Atletico Madrid ville besejre FC København uden de store problemer.

Og det gjorde spanierene så.

4-1 til det gæstende hold stod der på måltavlen, da de 90 minutter var færdigspillet, og dermed er returkampen i den spanske hovedstad kun af kosmetisk betydning. Atletico Madrid går videre, og FC København ryger ud.

Atletico Madrid-manager Diego Simeone glæder sig over sejren.

- Jeg er meget tilfreds. Vi spillede meget beslutsomt og gik ikke i panik, da vi kom bagud. Alt i alt var det en meget komplet præstation af os, siger Diego Simeone og tilføjer, at han ikke har meget at tilføje om FC København:

- De kom ud som forventet, og de fik et tidligt mål, men jeg koncentrerer mig kun om, hvordan Atletico Madrid præsterer. Vi har før spillet mod hold, som er under os på papiret, og hvor vejret har været dårligt ligesom i dag, og det er ofte de kampe, der har givet os størst problemer, men vi løste det fint denne gang.

Der er returkamp i Spanien på næste torsdag. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.