Officielt: Milan henter Lucas Paqueta i Flamengo
Foto: AC Milan
Europa League

Officielt: Milan henter Lucas Paqueta i Flamengo

Efter adskillige måneders spekulation er Lucas Paqueta blevet præsenteret i AC Milan.

Så blev det officielt.

Den 21-årige brasilianer Lucas Paqueta skifter fra brasilianske Flamengo til AC Milan med øjeblikkelig virkning.

Det skriver AC Milan på sin hjemmeside, hvor de samtidig meddeler, at midtbanespilleren har fået en aftale, som binder ham til klubben til sommeren 2023.

Paqueta har længe været meldt på vej til den italienske klub, og skiftet har længe været undervejs. Allerede i oktober meddelte Flamengo således, at handelen var på plads, men det er altså først nu, at Milan bekræfter den.   

Paqueta har spillet 65 kampe og scoret 13 mål for Flamengo, mens han også allerede har fået debut for det brasilianske landshold.