• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Græsk skadestragedie for Uffe Bech: Fem skader på fire måneder

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Det går ikke godt for Uffe Bech i Grækenland, hvor han har døjet med hele fem skader, siden han i august skiftede til Panathinaikos.

Af Victor Risager

Det er ikke gået som ønsket for Uffe Bech i Panathinaikos, siden han skiftede til den græske klub i sommer.

Opholdet i Grækenland har nemlig været en lang skadespause hidtil.

Læs også:Carlos Zeca forlader den græske landsholdslejr

Det er blot blevet til tre kampe i denne sæson for den danske offensivspiller, der ifølge det græske medie Trifilara har haft hele fem forskellige skader på knap fire måneder.

I løbet af de første måneder i klubben døjede han med en forstuvet ankel, en lårskade og senebetændelse. Og da han i slutningen af oktober gjorde comeback mod Larisa i den græske liga, blev han igen skadet, da han pådrog sig et brud.

Læs også:Uffe Bech: En ære at komme til et velkendt hold

Bech skulle så efter planen være vendt tilbage til kampen mod AEK Athen i den forgangne weekend, men efter en kollision med en holdkammerat til træning i sidste uge måtte han igen sidde over.

Skader er ikke noget nyt for Uffe Bech. I sin tid i tysk fodbold, hvor han spillede for Hannover 96 og Greuther Fürth, døjede han også med en lang række skader. Også da han i efteråret 2018 var udlejet til Brøndby IF, blev han ramt af en skade.

26-årige Uffe Bech skrev under på en treårig aftale med Panathinaikos.

Læs også:Officielt: Uffe Bech skifter til græsk storklub

Superliga

Mere Superliga

Fokus