Video : Tipsbladet
Generelle

I fremgang: Hazard nærmer sig Real Madrid-debut

Hazard når ikke at blive klar til weekendens opgør mod Valladolid, men til gengæld kan belgieren komme i aktion i udekampen mod Villareal i næste weekend.

Eden Hazard står til at blive Real Madrids dyreste spiller nogensinde, når en række variabler efterhånden udløses. 

Endnu har belgieren dog sin officielle debut for spanierne til gode, efter sommerskiftet fra Chelsea.

Hazard har vist svingende form i sæsonoptakten, og pådrog sig herefter en skade forud for ligapremieren mod Celta Vigo.

Kan blive klar hurtigere
Men ifølge den spanske avis Marca er Hazard ikke langt fra at kunne få sin officielle debut i den hvide trøje.

De første forlydender gik ellers på, at belgierens lårskade ville kræve en pause på mellem tre og fire uger. Nu har lægestaben nu genvurderet situationen, og håbet er nu, at Hazard kan nå at blive klar til ligaopgøret mod Villareal den 1. september.

Til gengæld er det udelukket, at Hazard kommer i aktion i weekendens hjemmekamp mod Valladolid. Dermed må hjemmepublikummet på Bernabéu vente med at se Hazard i aktion indtil den 14. september, hvor Levante kommer på besøg.

Flere skader
Eden Hazard er ikke det eneste Real Madrid-nyindkøb, der er ramt af en skade.

Også Ferland Mendy og Rodrygo sidder på sidelinien. Det forlyder dog, at Real Madrid tager situationen med ro, idet ingen af skaderne er videre alvorlige.