Video : Tipsbladet
Generelle

Officielt: Real Madrid udlejer spansk angriber på ny

Real Madrid har udlejet den spanske angriber Borja Mayoral til Levante for anden sæson i streg.

Real Madrid er en meget svær klub af slå i gennem i som ung spiller. En af dem, der har måttet sande det, er den spanske angriber Borja Mayoral.

I sidste sæson var han udlejet til Levante, og i sæsonen 16/17 var han udlejet til Wolfsburg. Og nu sendes han igen på græs. 22-årige Mayoral bliver nemlig for anden sæson i træk udlejet til La Liga-kollegaerne fra Levante.

Lejeaftalen gælder for hele den kommende sæson.

I sidste sæson spillede Mayoral 29 kampe for Levante med tre mål til følge, og det var dermed den sæson i Mayorals seniorkarriere, hvor han har spillet flest kampe. Sæsonen før fik han 14 kampe for Real Madrid i La Liga. 

22-årige Borja Mayoral har spillet 31 kampe for det spanske U21-landshold, og han var med til at vinde EM-slutrunden tilbage i juni.