Superliga

Randers holder krisemøde

Den elendige start på den nye sæson afstedkommer nu et krisemøde hos Randers FC.

Randrusianerne har blot hentet 2 point i sæsonens første 10 kampe, og det er ikke noget, der huer bestyrelsesformand Peter Halvorsen.

- Jeg er ikke tilfreds. Ingen i klubben er tilfredse med den her start. Indtil nu har vi holdt is i maven, men vi har et bestyrelsesmøde mandag, og der bliver vi nødt til at komme frem til en eller anden konklusion, siger Halvorsen til Ekstra Bladet.

Direktør Jacob Nielsen er på bestyrelsesmødet i aften blevet bedt om at komme med et oplæg til, hvordan Randers FC skal komme ud af den pointmæssige krise.