Video : Tipsbladet
Generelle

Thorup før Etienne: De skal ikke tro på, at de kan få point

Jess Thorup vil ikke give Etienne nogle muligheder i torsdagens Europa League-opgør

Den tidligere FC Midtjylland træner Jess Thorup har mulighed for at føre sit hold videre fra Europa League-gruppespillet torsdag aften, hvis holdet kan spille uafgjort eller vinde på udebane i Saint-Etienne, men det bliver ikke en nem opgave.

Læs også:Ståle børster Zlatan-kommentar af vejen: Malmö er i førersædet

Saint-Etienne har nemlig fået ny træner siden sidste opgør mellem de mandskaber, og det har mildest talt haft en god effekt.

Holdet fra Frankrig har nemlig ikke tabt siden d.29 september, så det bliver derfor en svær kamp for Thorups tropper torsdag aften, og det ved den danske træner godt:

Læs også:AC Horsens vil ikke på udenlandske hænder: Så vil jeg hellere rykke ned

- En ny træner bringer altid sin egen filosofi og spillestil, men når jeg ser på deres kampe, ser jeg ikke den store forskel. Den største foskel er hovedsageligt selvtilliden - det er den største forskel for mig. De er stærkere end, da vi mødte dem første gang, men det er vi også, siger Thorup på en pressekonference og fortæller, hvordan Gent skal gribe kampen an:

-Det vil være et spørgsmål om at spille vores spil fra minut ét. Saint-Etienne vil gøre det samme, og forsøge at lægge pres på os. Det er op til os at være mere dominerende. De første femten minutter kommer til at diktere alt. Vi kan ikke give deres spillere og tilhængere troen på, at de kan få point mod os, siger Thorup.

Thorups Gent kan som nævnt spille sig videre i Europa League, hvis de spiller uafgjort eller vinder over Saint-Etienne.

Læs også:Optakt: FC Lugano - FC København

Læs også:Profil fra danskerklub langer ud efter Zlatan: Han skal ikke være der

Læs også:Lugano-træner blæser til angreb mod FCK