Video : Tipsbladet
Generelle

Trods stor interesse: Rosenborg regner med at beholde Bendtner

Rosenborg regner med fortsat at kunne gøre brug af Nicklas Bendtner i næste sæson.

I løbet af forgangne sæson i norsk fodbold gjorde Nicklas Bendtner opmærksom på sig selv ved at score 13 mål for Rosenborg. Han blev topscorer i den bedste norske række, og han var med til at vinde mesterskabet i overbevisende stil.

Danskerens gode år hos den norske storklub har medført stor interesse fra andre klubber, men alligevel regner nordmændene med, at de også i næste sæson kan gøre brug af Bendtner, som i efteråret også fik comeback på det danske landshold.

- Vi ved, at der er stor interesse. Det ved alle, så det er vi helt rolige omkring. Vi planlægger ud fra, at han er er her i næste sæson, fortæller Rosenborgs sportsdirektør, Stig Inge Bjørnebye, til BT.

Den danske angriber har to år tilbage af den treårige kontrakt, han underskrev med Rosenborg i begyndelsen af marts.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.